Samiskspråklig litteraturarrangement

Sámegielat girjjálašvuođá doalut Álttá girjerádjosis 23.11.2019, festivála buktu ON eamiálbmotgielaid jahkái.

Samiskspråklig litteraturarrangement, Alta bibliotek 23.11.2019, festivalens bidrag til FNs år for urfolksspråk.

Oassálastit/ deltakere:

Inger-Mari Aikio:

Riegádan Ohcejogas 1961. Studeren gielaid Oulu universiteahtas. Diktačálli, journalista, čálli. Giellan davvisámegiella ja suomagiella. Lea bargan sámegielat áviisain ja Yle Sámi Radios. 2004 lei su diktačoakkáldat Máilmmis dása/ Fra verden og hit sámi evttohussan Davviriikkaid Ráđi Girjjálašvuođa bálkkašupmái. 2018 almmuhii diktagirjji 69 čuoldda, nissonolbmuid seksualiteahta birra. Su divttat leat jorgaluvvon máŋggaid gielaide.

Født i 1961 i Utsjoki, Finland. Studert språk ved Oulu universitet i Finland. Lyriker, journalist, skribent. Språk nordsamisk og finsk. Har jobbet for samiskspråklige aviser og for Yle Sámi Radio. I 2004 var hennes diktsamling Máilmmis dása/ Fra verden og hit samisk kandidat til Nordisk Råds litteraturpris. I 2018 utga hun diktsamlingen 69 čuoldda, om kvinners seksualitet. Hennes dikt er oversatt til en rekke språk.

Karen Anne Buljo:

Riegádan Mázes 1964, orru Álttás, čállá davvisámegillii, eanas mánáide ja nuoraide, muhto čállá maid rávisolbmuide. Čeahpes árbevirolaš juoigi, lea maid almmuhan luohte-cd mánáide. Maŋimuš diktagirjjis Šiellaspeajal, 2018, govahallá myhtalaš fuođđuid ja čatná daidda diiddaid. Sus lea nana giella ja stoahká sániiguin ja alitterašuvnnain.

Født i 1964 i Masi, bosatt i Alta, skriver på nordsamisk, forfatterskapet retter seg mest mot barn og ungdom, men skriver også for voksne. Hun er også en dyktig joiker innenfor tradisjonell joik og har utgitt joike-cd for barn.

I sin siste diktsamling Šiellaspeajal, 2018, er diktene mytiske med elementer fra overtro. Hun er en språksikker forfatter og leker med ord og alitterasjoner.

Bilde av Karen Anne Buljo (Foto Marie Louise Somby)

Rose-Marie Huuva:

Riegádan Gabna sámesiiddas 1943, orru Gironis. Govvadáiddár, girječálli ja duojár. Oassálastán olu čájáhusain ja almmuhan máŋga diktagirjji. Sámi evttohus Davviriikkaid Ráđi Girjjálašvuođa bálkkášupmái 2001 diktačoakkáldagain Galbma Rádná (Kall kamrat). Divttain čalmmustahttá sámi kulturárbbi ja Ruoŧa stáhta ja girku vearredaguid sápmelaččaid vuostá. Su divttat leat jorgaluvvon ja almmuhuvvon máŋggaid gielaide.

Født i Rensjön, Gabna Sameby, 1943, bosatt i Kiruna, Sverige. Billedkunstner, forfatter og duodjiutøver. Deltatt i en rekke utstillinger og utgitt flere diktsamlinger. Samisk kandidat til Nordisk Råds litteraturpris i 2001 med diktsamlingen Galbma rádná (Kall kamrat). I sine dikt er hun opptatt av samisk kulturarv og å vise den svenske statens og kirkens overgrep mot samene.

Hennes dikt er oversatte og utgitt på flere språk.

Rauni Magga Lukkari:

Riegádan Ohcejogas 1943, girječálli, jorgaleaddji, čálli, orru Romssas. Jođiha iežas lágádusa Gollegiella. Almmuhan loginár diktačoakkáldaga, neaktinbihtáid, hearvasáhka čoakkáldaga ja máidnasiid nuoraide. Nissonperspektiivva lea hui oidnosis su divttain, dan behtohallan nissonis gitta dan čeavlás ja friddja nissonii. 1987 lei Sámi evttohus Davviriikkaid Ráđi Girjjálašvuođa bálkkášupmái diktačoakkáldagain Losses beaivegirji/ Mørk dagbok. Su divttat leat jorgaluvvon máŋggaid gielaide.

Født i Utsjoki, Finland 1943, forfatter, oversetter, skribent, bosatt i Tromsø. Driver eget forlag, Gollegiella. Utgitt et titalls diktsamlinger, skuespill, kåserisamling og eventyr for ungdom. Kvinneperspektivet er tydelig i hennes diktning, fra den sviktede kvinnen til den stolte og frie. I 1987 samisk kandidat til Nordisk Råds litteraturpris med diktsamlingen Losses beaivegirji/ Mørk dagbok. Oversatt til flere språk.

Rauni Magga Lukkari, foto Minna Saastamoinen.

Sollaug Sárgon:

Riegádan 1965, sámegielat pedagoga ja girječálli, orru Guovdageainnus. Lea almmuhan mánáidgirjji davvisámegillii ja lohkangirjji máttasámegillii. 2010 bođii diktačoakkáldat Savvon bálgáid luottastit/ gå opp gjengrodd sti mii lei Sámi evttohus Davviriikkaid Ráđi Girjjálašvuođa bálkkášupmái 2013. 2017 ilmmai diktagirji ii čága čihkosii ja 2019 diktagirji Duđa eallimii.

Født 1965, samiskspråklig pedagog og forfatter, bosatt i Kautokeino. Har utgitt barnebok på nordsamisk, lesebok på sørsamisk. I 2010 kom diktsamlingen Savvon bálgáid luottastit/ gå opp gjengrodd sti som var samisk kandidat til Nordisk Råds litteraturpris i 2013. I 2017 utkom diktsamlingen ii čága čihkosii og i 2019 diktsamlingen Duđa eallimii.

Bilde av Sollaug Sárgon (foto Marie Luise Somby)

Synnøve Persen:

Riegádan Beavgohpis Porsáŋggus 1950. Govvadáiddár ja girječálli. Lágidan máŋggaid sierračájáhusaid ja oassálastán olu čájáhusain. Almmuhan máŋga diktagirjji davvisámegillii ja dárogilii. Su divttat leat jorgaluvvon máŋggaid gielaide. 1993 Sámi evttohus Davviriikkaid Ráđi Girjjálašvuođa bálkkášupmái diktačoakkáldagain biekkakeahtes bálggis/ vindløs sti ja 2008 diktačoakkáldagain meahci šuvas bohciidit ságat/ av skogens sus spirer nytt.

Født i Bevkop, Porsanger 1950. Billedkunstner og forfatter. Avholdt mange separatutstillinger og deltatt i mange utstillinger. Utgitt flere diktbøker på nordsamisk og nord. Hennes dikt er oversatt til flere språk. I 1993 samisk kandidat til Nordisk Råds litteraturpris med diktsamlingen biekkakeahtes bálggis/ vindløs sti og i 2008 med diktsamlingen meahci šuvas bohciidit ságat/ av skogens sus spirer nytt.

www.synnovepersen.no

Bilde av Synnøve Persen (foto Susanne Hætta)